Sikring med ægtepagt

Med en ægtepagt tager man stilling til, hvordan ens ejendele skal fordeles, hvis man bliver skilt eller, hvis den ene dør. Det er ikke rart at overveje de to muligheder, når man har det godt og ser frem til et langt liv sammen. Men skulle uheldet være ude er det rigtig godt, at der er styr på den økonomiske situation. Hvis det skulle komme til en skilsmisse er det fordelingen af værdier, der er fokus på. Drejer det sig om et dødsfald kan ægtepagten bidrage til, at den levende ægtefælle er bedre sikret end, hvis arvelovens bestemmelser skulle følges.

Ægtepagten er ikke et testamente

En ægtepagt skal ikke forveksles med et testamente. Et testamente aktiveres udelukkende, når der er tale om et dødsfald, hvor en ægtepagt også aktiveres i tilfælde af skilsmisse. Helt enkelt er en ægtepagt en aftale, der indgås af et ægtepar eller kommende ægtepar. I ægtepagten beskrives, hvordan parrets værdier såvel som gæld fordeles, hvis parret bliver skilt, eller hvis den ene dør. En ægtepagt er kun gyldig, hvis den er tinglyst.

Det kræver enighed

Et ægtepar eller kommende ægtepar kan kun få oprettet en ægtepagt, hvis de er enige om ægtepagtens indhold. En ægtepagt kan således ikke oprettes udelukkende af den ene ægtefælle. En ægtepagt kan kun benyttes, hvis et par er gift. Som ugift par, der køber hus sammen, kan det anbefales at oprette en samejeoverenskomst.

Få styr på økonomien inden brylluppet

Har man som ægtepar ikke skrevet en ægtepagt, har man automatisk det, der hedder fælleseje. Det betyder at både ægteparrets værdier og gæld fordeles lige i tilfælde af skilsmisse. I tilfælde af den enes død er det arveloven, der afgør, hvordan arven fordeles. Ønsker man noget andet, kan det anbefales at få en advokat til at udforme en ægtepagt, inden brylluppet finder sted. Ægtepagten kan naturligvis også oprettes senere.